Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læring

På Vigersted Skole går vi op i stærk faglighed. 

Vi er en skole, der møder og fremmer den enkelte elevs faglige egenskaber og styrker. 

Vi har rammer og mulighed for at lave skole på tværs af klasser, ude af huset og ude i naturen. 

Vi vil være kreative og forny os i det faglige arbejde. 

Faglig læring – et fælles ansvar

Når børnene får mulighed for at være med til at bestemme, hvad de skal lave i skolen, bliver de mere engagerede. Det giver bedre læring og mere glæde. På Vigersted Skole giver vi børnene ansvar og udfordringer, så de bliver stærkere fagligt.

Den røde tråd i fagene

I dansk, matematik og snart også naturfag har lærerne og ledelsen planlagt, hvad der skal arbejdes med på hvert klassetrin. For eksempel er det aftalt, hvilke læseøvelser der trænes i 4. klasse, hvornår børnene læser en bestemt roman, og hvordan vi arbejder med plus og minus i indskolingen. Det gør, at lærerne ved, hvad der skal være fokus på, og når børnene skifter lærer, er det klart, hvad de allerede er blevet undervist i.

Struktureret læseindsats

Læsning er grundlaget for al læring, og derfor arbejder vi på Vigersted Skole med en plan, der starter allerede i børnehaven. For nogle børn er det nemt at lære at læse, mens andre har brug for mere støtte og øvelse. Alle børn kan lære at læse – om det er med øjnene eller ørerne er ikke vigtigt, da begge dele er lige godt. Ordblinde elever har særlige rettigheder til eksamen, men i hverdagen må alle bruge de hjælpemidler, der er til rådighed.

Dysleksi

IT-rygsækken følger med eleven til Vigersted Skole. I samarbejde laver vi en individuel plan, med aftaler om rammerne for den ordblinde elevs undervisning. Planen justeres 3 gange om året.
Ordblinde elever har særlige rettigheder til eksamen, men i hverdagen må alle elever bruge de hjælpemidler, der er til rådighed.

Medarbejdere og ledelse arbejder sammen om elevernes faglige udbytte

På Vigersted Skole arbejder vi sammen om at udvikle skolen. Ledelsen deltager i møder med både klasser, afdelinger og hele skolen. To gange om året mødes klasseteam, faglige vejledere og ledelse for at se på testresultater og fagligt arbejde. På den måde kan vi sammen planlægge en indsats, der passer til den enkelte klasses behov.