Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ny elev 0. klasse

 

Alle forældre får en formel besked via e-box vedr. skolestart. I dette brev gives de vigtigste informationer ift. indskrivningen. Hvis I ønsker at høre nærmere om Vigersted Skole, så kan I kontakte skolen. Der er brobygning med Vigersted børnehave, forældreinformationsmøder og overleveringsmøder inden 1. maj, hvor eleverne begynder i spireforløbet.

 

 

Mål for spireforløbet:

Vigersted Skole ønsker at give spirebørnene en tryg og udviklende overgang fra dagtilbud til SFO/skole, når de kommende børnehaveklassebørn rykker til SFO den 1. maj. 

 

Alle børn skal opleve udvikling, glæde og inspiration ved at deltage i læringsprægede legeaktiviteter og alle børn skal udfordres fagligt og socialt. Derfor har vi fokus på at bygge bro og skabe tydelighed mellem de pædagogiske tilgange i overgangene fra hhv. dagtilbud, SFO-start og 0.kl. 

 

I Spireperioden er åbenhed overfor nye ting/rutiner, mestring og tryghed centrale begreber. Formålet er at give ”spirebørnene” den bedst mulige overgang fra børnehaven til SFO/skole ved at fokusere på at skabe: 

  • Kontinuitet og sammenhæng 

  • Mestring 

  • Evaluering 

 

For at skabe kontinuitet og sammenhæng for ”spirebørnene” forventes det, at ledelsens og spirepersonalets interne og eksterne samarbejder er præget af nysgerrighed på hinandens praksis og det fælles sprog med henblik på en god og tryg overgang.