Klassemøder/Team-møder
På Vigersted Skole afholdes lærerstyrede klassemøder/team-møder i alle klasser efter fælles model. Det centrale i møderne er samtalen. Hvert møde er et arbejdsmøde og det forventes, at alle deltager seriøst.
På mødet behandles eksempelvis
- Skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi
- Klassens spilleregler
- Temaer af betydning for klassens læringsmiljø -eleverne trivsel og læring
- Elevernes medbestemmelse i elevrådet
- Konkrete aktiviteter og tiltag i klassen
Gennem arbejdet med klassemøder ønsker vi:
- Arbejde systematisk med elevernes sociale og personlige kompetencer
- Rammesætte og understøtter en fælles ansvarlighed og ansvar over for hinanden og fællesskabet
- At eleverne opnår indsigt i, at deres handlinger har betydning for andre
- At eleverne erfarer, at de selv er betydningsfulde i klassefællesskabet, og at alle bliver taget alvorligt
Klassemøderne skal være med til at skabe et læringsmiljø, hvor:
- Eleverne lærer hinanden at kende og lærer at tage hensyn til hinanden
- Eleverne lærer at respektere og acceptere hinanden
- Eleverne lærer at indgå kompromiser
- Eleverne lærer, at de kan få hjælp af voksne
- Eleverne lærer at give og modtage hjælp i forhold til klassekammerater